Estée Lauder har valgt os som partner

Kampagne Estee Lauder-total.ny2Vi er stolte af at Estée Lauder har valgt A Race Against Breast Cancer som partner i deres kampagne omkring brystkræft. Donationen går i år til fonden A Race Against Breast Cancer!

Estée Lauder Companies i Danmark lancerer et helt nyt initiativ for at skabe endnu større bevidsthed omkring brystkræft og inspirere folk til at handle og dele. Estée Lauder Companies lancerer en Instagram/Facebook aktivitet i samarbejde med Field´s Shopping Center i Ørestad og Bruun´s Galleri i Århus.

Fra den 1. oktober til og med den 5. oktober opstiller Estée Lauder Companies pink fotobokse på en lille plads i de to shopping centre og opfordrer alle besøgende til at gå ind i boksene og tage et billede sammen med den lyserøde sløjfe og dele billederne med deres familie og venner på Facebook og Instagram med #BCAsammenervistærkere.

Estée Lauder Companies donerer 5 kr. for hvert af de første 20.000 billeder, der oploades på instagram fra deres fotobokse med hashtagget #BCAsammenervistærkere. Donationen går i år til fonden A Race Against Breast Cancer. Initiativet er tænkt som en positiv aktivitet, der skal give håb, styrke og mod videre til dem, der kæmper med sygdommen og rejse endnu mere bevidsthed om vigtigheden af at støtte kampen om at finde en kur. Hjælp os med at nå målet på 20.000 billeder!

Bagom sløjfen og Estée Lauders Breast Cancer Awareness (BCA) Kampagne:

For 22 år siden fik Evenlyn Lauder, svigerdatter af Estée Lauder, en mission. At italesætte brystkræft og styrke kampen mod brystkræft gennem oplysning og medicinsk forskning. Denne milepæl blev sat i 1992, i en tid hvor tusinder af kvinder døde af sygdommen, men som kun få talte højt om. Estée Lauder Companies BCA Kampagne var et modigt og ambitiøst initiativ om handling overfor en tabubelagt sygdom. Initiativet blev kickstartet af den lyserøde sløjfe, som Mrs. Evelyn H. Lauder udviklede sammen med Alexandra Penney fra Self Magazine. Sløjfen blev hurtigt til et universelt symbol for håb og brystsundhed..